EN ENKEL KOMMUNIKATIONSMODEL TIL AT FINDE DIT BUDSKAB!

Mange af vores kunder efterspørger en enkel kommunikationsmodel til at afsøge og finde deres budskab hurtigt og smertefrit. Hvis det også er noget, du gerne vil vide mere om, så læs videre.

Din kommunikation kan aldrig blive en Sweitzerkniv

Jeg sad i morges i møde med en god samarbejdspartner. Han er kreativ og digital chef – og en klog, ung mand. Og han fortalte smilende, at han ofte måtte forklare sine kunder, at god kommunikation ikke kan fungere som en Sweitzerkniv!

Og det er et virkelig godt billede. For god visuel kommunikation adresserer kun ét emne – og har kun ét budskab!

One fits all

Mange kunder efterspørger en visuel løsning, som kan fikse alle deres problemer og opfylde alle deres hedeste ønsker på én gang. Men hvis det virker for godt til at være sandt, så er det det nok også! For når du presser alt for meget ind i én historie, så giver du pris på den GODE historie.

Dine penge er væsentlig bedre givet ud på 5 korte og specifikke animationsfilm – end på én lang, hvor du forsøger at presse alle fem emner og budskaber ind.

Læs mere: Den iterative kreative proces

Kom ind til kernen

Hvordan finder du så ud af, hvad det er, jeg gerne vil sige? Det hænger tæt sammen med, hvad du gerne vil opnå. Gennem vores erfaring med både store og små projekter for mange typer virksomheder inden for mange forskellige typer brancher har vi udarbejdet en kommunikationsmodel, som kan hjælpe dig. Den bygger på CCAR-modellen men er tilrettet til visuel kommunikation.

5 enkle trin – kommunikationsmodel

Denne kommunikationsmodel består af 5 enkle trin. Forestil dig, du skal over en flod for at nå til dit budskab. Der ligger fem sten, som du skal bruge til at træde på. Du må ikke falde i vandet.

  1. FORMÅL / OUTCOME: Hvad er det du gerne vil opnå (med din kommunikation)? Eks. Jeg vil gerne have, at Niels rækker mig kaffekanden, som står på mødebordet, for jeg vil gerne have en kop kaffe.
  2. MÅLGRUPPE: Hvem er det, du gerne vil sige noget til? Eks: Niels (kollega)
  3. ADFÆRD: Hvilken adfærd vil du gerne opnå hos målgruppen? Eks. jeg vil gerne have, Niels læner sig lidt frem, tager kaffekanden på bordet og rækker den til mig.
  4. BUDSKAB: Hvad er det, du gerne vil sige? Og hvordan siger du det bedst til din målgruppe? Eks. ”Niels, jeg vil gerne have, du rækker mig kaffekanden, for jeg vil gerne have kaffe!”
  5. KPI’ER: Hvornår kan man måle, om du har opnået det, du ønskede? Eks. Jeg kan se, kommunikationen har virket, når han rækker mig kaffekanden.

Som du kan se ud fra ovenstående kommunikationsmodel, er det vigtigt, at du griber du budskab and på en håndgribelig måde, som gør budskabet let at forstå og kommunikere videre.

Forført af detaljen

En del virksomheder begår den klassiske fejl i deres kommunikation, at de lader sig forføre af forskellige detaljer, som er vigtige for forskellige personer i styregruppen. Med visuel kommunikation har de fleste stærke holdninger, som mest af alt bygger på smag.

Chokoladekage uden smag

Det svarer til, at gruppen bliver enige om at lave en chokoladekage, men samtidig beslutter at tilføje nye elementer til opskriften – som f.eks. mango, banan og ananas – og til sidst smager kagen slet ikke af chokolade.

Det betyder altså, at budskabet i kommunikationen bliver svækket af fokus på andre detaljer. Du står altså med en chokoladekage, som ikke smager af chokolade – eller uden den kop kaffe, du gerne ville have haft!

Hvad indebære dit budskab for din modtager?

Kan der være modstand mod dit budskab? Det er helt essentielt, at du adresserer, hvad dit budskab indebærer for den enkelte modtager? Hvordan bliver deres hverdag forandret på godt og ondt? Skal de købe noget? Mister de deres job? Mister de indflydelse? Mister de privilegier?

Du skal altså allerførst adresserer den frygt eller modstand, dit budskab kan skabe. For når mennesker bliver utrygge, kan de ikke hører, hvad du siger! Så hvad betyder dit budskab for den enkelte modtager?

Test dig klogere

Det er altid en god idé at “afprøve” din visuelle kommunikation på andre mennesker. Helst på mennesker, som er i din målgruppe. Der findes forskellige værktøjer, som stiller dig i stand til at A/B-teste eller splitteste. På den måde kan du hele tiden forbedre dit budskab og dit indhold.

Del dette blogindlæg