Animationsvideo med sing-along

Levende Streg har sammen med KILROY og Gouda Forsikring lavet en animationsvideo med sing-along. Videoen skal være med til at nedbringe skader, som unge får på drømmerejsen – og ikke mindst sørge for, at små ubetydelige skader ikke udvikler sig til det værre og dermed ødelægger rejsen. 

ANIMATIONSVIDEO MED SING-ALONG

Videoen er målrettet KILROYs rejsende, som typisk er unge mellem 18-25 år. Fordi denne målgruppe ikke er meget for løftede pegefingre, opstod ideen om at lave budskabet omvendt. Det vil sige at sætte fokus på alle de ting, der potentielt kan gøre, at rejseopholdet forkortes.

IDEUDVIKLING OG PROCES

Med udgangspunkt i målgruppen udsprang ideen om at lade en sang følge videoen i stedet for almindelig speak. Noget af en udfordring, fordi det betød, at det var rimelig afgørende for videoens succes, at vi fik skrevet en sang, som ikke bare indeholdt de rigtige budskaber, men også var en total ørehænger.

SANGEN ”TRAVEL SAFE”

I samarbejde med KILROY og Gouda udarbejdede vi forskellige udkast til tekster, der langsomt formede sig til en sangtekst. Derefter gik Karsten Dines Johansen, Freezone Sound Studio i gang med at skrive den ørehængende melodi, som stort set sad i skabet i første forsøg.

Oprindeligt var det egentlig ikke meningen, at det var Karsten selv, der skulle synge på nummeret, men da vi lyttede på de første udgaver, stod det klart, at sangen passer rigtig godt til Karstens stemme. Karsten Dines Johansen er i musikerkredse kendt som K.D Johansen og spiller i det danske rockband SuperCharger. Sangen indeholder desuden kor af Kira Li Chirholm, trommer af Morten Krog Helgesen (begge også fra Freezone Sound Studio) samt piano af Ronni Clasen.

DET VISUELLE UDTRYK

Det visuelle udtryk i videoen er inspireret af amerikanske animationsvideoer, hvor personerne tiltaler en bred målgruppe. Karaktererne og tegnestilen er tilpasset, så de matcher udtrykket i sangen, og farverne er holdt inden for i KILROYs corporate farver.

For at sikre, at modtageren når at få hele budskabet med, indeholder sangen sing-along tekster. Et feature, der også er med til at understrege humoren i videoen.

KAMPAGNE MED VIDEO OG QUIZ

Videoen er lavet til kampagnen ”Travel Safe”, der har kørt i Danmark, Holland, Norge, Finland og Sverige. Netop derfor blev videoen lavet på engelsk. Kampagnen var et samarbejde mellem KILROY og Gouda Forsikring og indeholdt mange forskellige elementer ud over videoen, blandt andet også en quiz, som Levende Streg også har givet input til.

Læs mere på KILROY.dk.

LÆS MERE OM ANIMATIONSVIDEO

Maria Prohazka / Creative director

(+45) 2818 8586
mp@levendestreg.dk